Anne Reiter

"Næsten ingenting"

Kære brudepar, kære Kirsten og Karsten 

”I al sin glans nu stråler solen” - både indeni jer og udenfor. Og med solen oprandt jeres højtidsdag, jeres bryllupsdag. I dag er den dag, hvor I overfor Gud og mennesker giver hinanden jeres ja, jeres løfte om at ville elske og ære, jeres løfte om at værne om den inderlige forbundethed I har med hinanden i troskab, tillid og kærlighed. 

Det er altid dejligt at vie unge mennesker, som skal til at begynde på et fælles liv, men det er helt specielt - meget rørende og meget opløftende at vie et par som jer, der har mødt hinanden midt i livet og som har gjort jer så mange tanker om det fælles liv. Og som for mig at se er så gode til at indrette jeres fælles liv og hjem. 

Jeg har kendt dig, Kirsten, i lang tid snart, og jeg ved, hvor dyrebart det er for dig i Karsten at have mødt en mand, som kan rumme dig og alt hvad du står for, som tager hele kagen, som du udtrykker det.  

Og du Karsten, du udtrykker på din side glæde ved i Kirsten at have mødt en kvinde, som virkelig ser dig og som du kan være dig selv sammen med i frihed, for det giver hun dig. Sammen har I det hyggeligt og inspirerende, siger du. 

I har mange fælles interesser, læser samme bøger, har et dejligt hus sammen her i Odense og I har købt hus i Tyrkiet sammen med gode venner. 

Sammen.  

I to sammen.  

Sådan som det er Guds mening med os mennesker, at vi skal være det. Så er de da ikke længere to, men eet kød, har vi lige hørt Jesus sige om to mennesker, som bestemmer sig for at leve som ægtefolk.  

Det betyder ikke, at I nu skal udslette jeres eget jeg og være som siamesiske tvillinger og gøre alting i fællesskab ned i den mindste detalje. Og det ved I jo også udmærket.  

At være eet kød i bibelsk betydning, det er at have inderlig forbundethed, at have den troskab overfor sin partner, at man aldrig svigter, at man altid kan stole på. At være eet kød, det betyder at man elsker den anden, som man elsker sig selv. Men også netop at man kan få lov til at være sig selv. Sammen. og sammen med hinanden får I endnu mere styrke til at være noget for andre, for jeres kære, familie og venner og for de mennesker, som du, Kirsten, bruger dit arbejdsliv til gavn for. 

En digter ved navn Roy Croft har skrevet disse linier, som jeg synes, passer så godt på kærligheden og passer på jer to: 

Jeg elsker dig, 

ikke kun for hvad du er 

men for hvad jeg er 

når jeg er sammen med dig. 

Det betyder, at to mennesker som elsker hinanden både reflekterer og opbygger hinanden. Når man er sammen er man mere sig selv end når man er alene. Når kærligheden er god og sand, så bliver man mere sig selv af at være sammen med den anden. Så bliver man smukkere af at være sammen. Man bliver et sandere menneske i kærlighedens lys. 

Jeg elsker dig 

ikke kun for hvad du er 

men for hvad jeg er 

når jeg er sammen med dig. 

Det er i øvrigt også det Guds kærlighed gør ved os. Når et menneske mærker og tror, at det er elsket med en kærlighed, som aldrig ophører, en uendelig, evig kærlighed, så kan det ske, at man tør være sig selv. Tør folde sig ud og leve, tør vinke farvel til frygt og mistro. Det kunne være en definition af, hvad frelse er, at være frelst er at være fri for angsten for fortabelse. Du kan aldrig gå fortabt, når du grundlæggende er elsket.  

Men lige meget hvor meget vi mennesker elsker, så kan der gå skår i kærligheden. Selv det allerinderste forhold imellem mennesker kan gå i stykker. Det kender I, fra jeres liv, det ved jeg, I kender smerten ved den menneskelige kærligheds begrænsning.  

Derfor formaningerne i dag: pas på kærligheden. Husk Paulus’ gode råd om at tilgive og bære over med. Det skal I hente kraft til i Jesu Kristi tilgivelse og overbærenhed.  

Husk også lidenskaben, ilden. Bliv ikke ligesom hende der siger til sin veninde, at da vi var nygifte vækkede jeg altid min mand med et kys. Hvad gør du så nu, spørger veninden. Nu har han fået vækkeur, lød det lakoniske svar. 

Til kamp mod vækkeurene siger jeg!  

Den menneskelige kærlighed er ikke fuldkommen. Men det er Guds kærlighed. Det er også derfor Paulus kan sige, at vi skal lade os forbinde med den fuldkomne kærlighed. Med Guds kærlighed. For den giver os kraft, den hjælper os til at bære over og holde ud i svære dage. 

Skulle der komme svære dage til jer, så skal I vide, at Gud er et redningskorps, et udrykningsselskab, som kan hjælpe jer. Både igennem jeres egen tro og bøn, men sandelig også helt konkret igennem mennesker, som står jer nær.  

Og jeg vil gerne sige til jer, som er med til Kirstens og Karstens bryllup i dag, at I har hver især et ansvar for at deres kærlighed, deres ægteskab må lykkes, så sandt som Vorherre Jesus Kristus har sagt, at vi mennesker har ansvar for hinandens liv og lykke. I kan varetage jeres ansvar for de to ved at være der for dem, når de har brug for jer og ved at bede for dem, sådan som vi beder for dem i dag. 

Til sidst vil jeg gerne læse endnu et digt for jer. Det er af Steen Kaalø og hedder ”næsten ingenting”. Det lyder sådan her: 

Jeg ønsker for jer to, at I må forstå at få alt ud af næsten ingenting. At I må få kraft fra Gud til at elske og ære og værne om værne om jeres ægteskab.  

At Guds Ånd vil forbinde sig med jeres ånd, så livet for jer to vil blive stort og kærligt og frugtbart – for jer selv og for de mennesker, I møder på jeres livsvej. I Jesu navn. Amen.