Kære Kis og Karsten

Hjertelig tillykke med jeres bryllup - det længe ventede.

Hvor er det dejligt, at I ville vies i kirken, det har jeg altid ønsket for mine børn, men bedre sent end aldrig. Jeg har glædet mig meget til det.

Karsten, du er rigtig velkommen i vor familie, det er ellers ikke så lige en sag, at blive lukket ind i sådan en familie, højrøstede, snakkende, syngende, og acceptere os, så forskellige som vi nu er. Men vi er glade for at du turde.

Det var dejligt at se hvor Kis blomstrede op, og blev så smaskforelsket. Hun var ude og købe rødt scoretøj og støvler, ja den fik ikke for lidt. Hun vidste knap hvad ben hun skulle stå på, så hun hoppede i med begge.

Og den dag du friede og spurgte, om hun ville gifte sig med dig, blev hun fuldstændig mundlam. Der skal ellers meget til, så du måtte spørge en gang til. Endelig fik hun mælet igen, og det blev et glad ja, der var jo ikke noget, hun hellere ville. Og så skulle det være i Domkirken, mindre kunne ikke gøre det.

Så derfor er vi her for at fejre jer i pomp og pragt.

Jeg vil ønske jer alt mulig godt og Guds velsignelse i fremtiden!