« Interessante hjemmesider og blogs om Caminoen | Forside | Vores tur på Caminoen i september 2008 »
Hvorfor gå på Caminoen
Af Kirsten | september 1, 2008
At gå Caminoen alene er en gammel drøm for mig. Jeg regnede oprindeligt med at gå turen alene, men sådan blev det ikke. Den 19. november 2004 mødte jeg den mand, som jeg nu er gift med, og som jeg har tænkt at dele resten af livet med. Det er heldigt at han gerne vil gå vejen sammen med mig.
Jeg vil gerne gå netop den rute fordi jeg har læst om den, og fordi så mange andre har vandret netop denne rute. Hver med deres historie og hver med deres bagage.
Jeg glæder mig til at hive stikket ud, uden kontakt med familie og venner, og ikke mindst med arbejdet. Det at prøve ikke at tænke på arbejde, ikke at bekymre mig, og have god tid. Kun at tænke på hvad skal jeg have på af tøj, hvor skal vi spise, hvor skal vi sove, eller om vi har ømme fødder. Gøre små ting til det, der fylder det hele.
Privat har jeg tanker og bekymringer, som jeg alligevel ikke kan ændre på. Ikke at jeg forventer, at jeg kan tage det væk, men måske kan det få en anden fylde. Med fare for at det lyder for patetisk, så håber jeg at få fat på noget i mig som ofte bliver gentagelser. Nogle gentagelser er gode, men andre steder vil jeg gerne videre. Jeg vil gerne lære at turde lytte til min intuition, og dermed blive mere afklaret i mit forhold til Gud.
Den fysiske del er også en udfordring. Den glæder jeg mig til og er selvfølgelig også lidt bange for ikke at kunne klare det. Jeg har lidt problemer med min lyske. Vi skal gå omkring 20 km om dagen. Det har vi kun prøvet en enkelt gang på Hærvejen, og nu skal vi det pludselig hver dag i tre uger - spændende!
Fællesskabet med dem vi møder og vores indbyrdes fællesskab glæder jeg mig også til. Til at have tid og ro……
Hvor er jeg heldig at jeg har denne mulighed det er jeg meget taknemmelig for. Forventningens glæde har været meget stor og næsten det hele værd.
Her er syv ord som jeg vil forsøge at tage udgangspunkt i:
Langsomhed
Prøve at ting tager den tid, de tager. Det at gå fra A til B tager den tid det tager. Det kammer an på hvordan benene har det, hvordan vejret er.
Bekymringsløshed
I min dagligdag har jeg det med at bekymre mig for meget. Ikke mindst har jeg det også med at bekymre mig om ting jeg alligevel ikke kan ændre. Det vil jeg bevidst prøve at lade være med.
Frihed
Fri for indtryk fra fjernsyn, computer, telefon og radio.
Enkelthed
En oppakning på kun cirka 6 kg taler sit eget sprog. Det kan kun blive enkelt. Hvad skal jeg have på i dag behøver jeg ikke at tænke på. Der er kun ganske få muligheder. Skal jeg have de lange bukser på eller skal jeg lyne buksebenene af så det bliver til korte bukser? Skal vi spise nu eller senere? Er vi trætte eller skal vi gå 5 eller 10 km mere?
Stilhed
Det er vigtigt at prøve at gå en hel dag eller flere dage uden at høre eller selv sige så meget. Være stille for der igennem at lytte til den indre stemme og måske også ”høre” ting som jeg fortrænger eller som jeg ikke vil høre.
Spiritualitet
Tid til refleksion over min tro. At give mig tid til at meditere hver dag. Her glæder jeg mig rigtig meget til at gå ind i de kirker vi kommer forbi, sidde og nyde stilheden og give mig selv den ro der skal til.
Fællesskab
Jeg glæder mig til at dele oplevelsen med Karsten, at være fælles om ovenstående oplevelser og dog opleve det meget forskelligt. At opleve fællesskabet med de mennesker vi møder på ruten-på vej mod det samme,men med vidt forskellig baggrund.
Emner: Caminoen |
Kommentarer
Du skal være logget ind for at sende en kommentar.